Detailsalget i julemåned når laveste niveau siden 2016
Detailsalget i de danske butikker faldt i 2022 2,2 procent fra november til december.
Det er samtidig et fald på 7,6 procent, hvis man sammenligner med salget i december 2021.
Det viser tal fra Danmarks Statistik. Tallene er blevet korrigeret for prisudvikling, sæsonudsving og effekten af handelsdage.
Inflationskrisen har altså banket julesalget seks år tilbage i tid Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv
Detailsalg dækker over varegrupperne fødevarer og andre dagligvarer, beklædning og andre forbrugsvarer. Andre forbrugsvarer dækker over elektronik som tv og computere og andre ting til hjemmet.
- Vi har ikke tidligere set et så kraftigt fald i detailhandlen målt fra begyndelsen af et år til slutningen af et år, skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.
Svækket købelyst
Jeppe Juul Borre peger på, at prisstigningerne har svækket købelysten hos forbrugerne. De har i forvejen ikke samme købekraft som et resultat af større energiregninger, højere renter og generelle prisstigninger i samfundet.
- Samlet set betaler danskerne en procent mere, men forlader altså butikken med næsten otte procent mindre under armen.
Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, kalder tallene for skrækkelige. Han mener, at inflationskrisen i den grad har ramt danskernes forbrugslyst.
- Inflationskrisen har altså banket julesalget seks år tilbage i tid. Det er yderst bemærkelsesværdigt, da et fald i detailsalget hen over julemånederne normalt kun ses i forbindelse med større økonomiske krise.
Fortsat fald i privatforbrug
Stramer forventer, at faldet i danskernes privatforbrug vil fortsætte ind i det nye år. Helt konkret forventer han et fald på omkring 1,5 procent i 2023.
Ser man bort fra 2020, der var præget af corona, skal man tilbage til 2009 for at finde det seneste år med et fald i privatforbruget. Faldet dengang skyldtes finanskrisen og lød på 3,6 procent.
- Det er derfor også værd at betone, at det ventede fald i privatforbruget er forholdsvist beskedent og finder sted fra et højt niveau.
- Det ændrer dog ikke ved, at tilbagegangen vil bidrage afgørende til at sende dansk økonomi i recession i 2023, lyder det fra Tore Stramer.
/ritzau/
