23948sdkhjf

Sekscifret bøde for ulovligt salg af e-cigaretter

E-cigaretter målrettet børn - også kaldet puff bars - er et voksende problem i dansk detailhandel. 

Derfor har fokus fra politiet og andre institutioner også været på de ulovlige produkter - og det fik en slikbutik fra Roskilde senest at føle, da Midt- og Vestsjællands Politi var forbi på adressen.

Her fandt man nemlig 1319 af de omtalte e-cigaretter bestående af i alt 28 ulovlige smagsvarianter. Og det får nu økonomiske konsekvenser for slikbutikken. 

En bøde på hele 280.000 kroner står Roskilde-butikken til. Det er dog først i retten, at denne overtrædelse af markedsføringsloven, at bødens størrelse og eventuelle berettigelse bliver afgjort.

Det skriver Sjællandske Medier

- Vi hører fra vores gode kontakter i SSP-miljøet, at det her produkt bliver mere og mere udbredt, og at det florerer blandt børn helt ned til 6. klasse. Det er absolut ikke et produkt egnet til børn. En puff bar indeholder fx tre gange så meget nikotin som en almindelig cigaret, siger Charlotte Tornquist til mediet. Hun er kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063