23948sdkhjf

Tysk brødproducent appellerer til kvinderne

Den tyske brødproducent Ireks har en klar strategi, når det nye Nordbrød lander på hylderne hos landets bagere. Denne gang vil de kommunikere direkte til målgruppen.
Med Zupa Recommended på opgaven vil Ireks Danmark fortælle historien om en helt ny brødkategori på bagerhylden. Nordbrødet
er nemlig baseret på sojabønner og indeholder tre gange så meget protein som et normalt franskbrød og kun en fjerdedel kulhydrater.

- Nordbrød markedsføres som et livsstilsprodukt og ikke bare som et nyt brød, siger strategisk planner i Zupa Recommended, Miriam Plon Sauer.

Lanceringen i oktober skal støttes op af en større forbrugerrettet kampagne, hvilket er en ny disciplin for Ireks, der tidligere kun har kommunikeret til bagerne.

- Nordbrød er en helt ny kategori inden for brød, og selvom vi tror på, der er et kæmpe potentiale, så ved vi også godt, at det er en stor opgave at få budskabet ud til forbrugerne. Det er en opgave, som vi tror, bagerne vil have stor glæde af at få hjælp til. Derfor har vi denne gang valgt at støtte op med direkte kommunikation til de sundhedsbevidste danskere, slutter Susan Larsen, marketingchef hos Ireks i Danmark.

Ireks har leveret bageingredienser til bagerier i over 150 år, og er nu leverandør i mere end 90 lande verden over. Ireks har tidligere stået bag succesfulde lanceringer på det danske marked som eksempelvis Delikatesse Rugbrødet .

Kommenter artiklen (4)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109