23948sdkhjf

Brøndums indgår ikke i spiritusfusion

Konkurrencestyrelsen har godkendt handlen mellem norske Arcus og Pernod Ricard Danmark. Dog er betingelsen, at Arcus blandt andet skal frasælge snapsemærket Brøndums.
Konkurrencerådet godkender fusionen på betingelse af, at Arcus efterfølgende sælger akvavitmærket Brøndums, der dækker cirka 15 procent af det samlede salg af akvavit i Danmark. Arcus har også forpligtet sig til, at en række aftaler om blandt andet levering af finsprit, tapning og distribution ophører ved udløb.

Uden forpligtigelserne ville fusionen have begrænset konkurrencen på salg af snaps i detailhandlen og hotel- og restaurationsbranchen betydeligt. Forpligtelsen til at sælge Brøndums betyder, at fusionen ikke vil hæmme konkurrencen om salg af akvavit i Danmark.

- Godkendelsen af fusionen er betinget af, at Arcus sælger Brøndums og opgiver en række aftaler. Det vil medvirke til at styrke konkurrencen til gavn for forbrugerne, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing.

- Der er tale om markeder, som i forvejen er meget koncentrerede. Salget af Brøndums betyder, at en af de nuværende, mindre konkurrenter kan blive styrket, eller at der kan komme en helt ny aktør ind på markedet, siger hun afsluttende.

Arcus-Gruppen står blandt andet bag kendte spiritusmærker som Braastad Cognac og Linie Aquavit.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078