Discountkæde tester nyt område i nye butikker
Basale, fornødne fødevarer som toiletpapir, dåsetomater og olie har sat Basalt-kæden fra Salling Group på landekortet for danske discountkæder.
Årsagen er billigere varer end landets øvrige discountbutikker.
Men hidtil har Basalt-butikkerne eksisteret uden en køle- og frostafdeling - blandt andet for at spare på strømpriserne, der som bekendt er taget på himmelflugt i 2022.
Disse fem varer er de mest populære i Basalt
- Rapsolie
- Solsikkeolie
- Bananer
- Toiletpapir
- Dåsetomater
Kilde: Salling Group
Snart ændrer det sig dog måske.
Således skriver mediet, at Salling Group-topchef Per Bank på LinkedIn har berettet om nye tiltag i landets Basalt-butikker. Seks af disse er allerede åbnet - fire mere venter i løbet af december måned.
- Vi kommer derfor til at teste nye tiltag i de kommende uger i udvalgte Basalt butikker, heriblandt meget begrænset køl i en enkelt butik og et nyt trade-initiativ, som er helt uhørt i Danmark, vent at se, refererer DetailWatch fra Per Banks LinkedIn-profil.
Den sjette åbner i dag: Her kan danskerne se frem til nye discountbutikker