23948sdkhjf

Iværksætter Ilse Jacobsen er død efter kræftforløb

Erhvervskvinden og iværksætteren Ilse Rohde Jacobsen er død efter et kræftforløb.

Det oplyser erhvervskvindens virksomhed IJH A/S i en pressemeddelelse.

Ilse Jacobsen blev 62 år.

Hun har siden sidste sommer kæmpet med kræft, og søndag 23. oktober afgik hun ved døden, oplyser selskabet.

- Ilses familie vil gerne udtrykke en dybfølt tak for den professionelle behandling og store omsorg Ilse har modtaget gennem sit sygdomsforløb fra både Rigshospitalet og Hillerød Hospital, oplyses det i pressemeddelelsen.

Ifølge dagbladet B.T. var Ilse Jacobsen ramt af en aggressiv form for lymfekræft, og det førte til indlæggelse på Rigshospitalet.

Ilse Jacobsen er blandt andet kendt fra det populære iværksætterprogram "Løvens Hule".

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063