23948sdkhjf

Butikskæde sparede 29 procent på strømmen - vil være selvforsynende

Butikkerne gør, hvad de kan, for at spare på elregningen, og det fører til permanente løsninger i form af selvforsyning og energioptimering.

Biltema-kæden, der er specialiseret i detailsalg af værktøj og fritidsprodukter, er lykkedes med at nedbringe elforbruget med mere end 21 procent i september og 29 procent over den seneste periode på 14 dage. Tallene står i forhold til samme perioder i 2021.

- Det er vi rigtig stolte af, selv om vi jo egentlig bare gør det samme i varehusene, som vi alle gør derhjemme i denne tid: Tænker meget over, hvad vi bruger strøm til. Øvelsen er utrolig sund, og både kunder og ansatte har taget rigtig godt imod det. Faktisk er det langt fra alle kunder, der har opdaget det. Men det har vores ansatte, og de sender mig løbende gode ideer til, hvordan vi yderligere kan reducere vores forbrug, siger den danske direktør i Biltema, Jacob Borring Møller, i en pressemeddelelse.

Detailkæden har blandt andet slukket for køleskabe med sodavand og skiftet elpærer til LED-teknologi.

Vil være selvforsynende

Men Biltema-butikkerne har større ambitioner endnu. I 2017 begyndte de første forsøg med solceller på taget af varehusene, og nu vil koncernen bygge solceller mange flere solceller på samtlige varehuse - i alt omkring en million kvadratmeter solceller.

Når Biltema er i mål med denne energiinvestering, er forventningen at kunne forsyne egne varehuse og lagre, men også at kunne sælge overskudsenergi i sommermånederne. I hvilket omfang deres egen elforsyning skal suppleres med energi udefra i solfattige tider, melder Biltema ikke noget om.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096