23948sdkhjf

Hver anden smøg er nu discount

Hver anden cigaret er nu en lavprissmøg og salget af cigaretter er generelt faldet i Danmark.
Ifølge en opgørelse, som Dansk Handelsblad har fået fra landets største tobaksproducent, British American Tobacco, der dækker 80 pct. af markedet, er knap 48 procent af de cigaretter, som virksomheden har solgt til detailhandlen nu discountcigaretter.

- Lavprissegmentet udgør 48 pct. af markedet, og for os er lavpriscigaretter pakker, der sælges til priser omkring 36,50 kr. for 20 styks, siger Corporate Affairs Manager, Ralf Ploufmann fra British American Tobacco.

Hos Coop fortæller kategorichef Peer Weise, at cirka 55 procent af de cigaretter, som koncernen sælger, er discountsmøger, så der kan være forskel i andelen af lavpris.

Ifølge tal fra Nielsen ScanTrack Dagligvareindeks er salget i dagligvarehandelen, 7-Eleven og på benzinstationerne faldet fra 6 mia. til 5,54 mia. cigaretter om året fra 2010 til i dag. Det svarer til 7,7 procent.

Læs mere i Dansk Handelsblad
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063