23948sdkhjf

Regntøjsselskab leverer bedste regnskab nogensinde

Succes med vækststrategier i særligt Tyskland og Storbritannien er med til at sikre Elka Rainwear sit bedste regnskab nogensinde.

Det seneste regnskabsår fra 1. maj 2021 til 30. april 2022 viser et overskud på 21,1 millioner kroner før skat. I det forrige regnskab lød overskuddet på 18 millioner kroner.

Det er firmaet nye strategi, der har påvirket regnskabet positivt, fortæller administrerende direktør Johnny Møller til Herning Folkeblad.

- Vi satte os sammen og lavede en vækststrategi med fokus på, hvor Elka Rainwear gerne vil hen - ikke bare om ét år, men om fem-seks år, fortæller Johnny Møller til avisen og uddyber: 

- Vores fokus har været og er rettet mod digitaliseringen samt mod distribution og salg internationalt. Vi kan se, at vores vækst er bredt fordelt på mange markeder, men vi kan se, at det i særdeleshed er på de markeder, vi har investeret ind i.

Elka Rainwear har investeret mest i Tyskland og Storbritannien og det har været en god beslutning.

Johnny Møller fortæller til Herning Folkeblad, at det nye regnskabsår også ser lovende ud, men han anerkender, at de usikre tider med prisstigninger skaber usikkerhed.

Elka Rainwear producerer regntøj, termotøj og arbejdstøj. Virksomheden har cirka 30 ansatte.

ELKA RAINWEAR A/S
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 35,6 31,8 29,1
Resultat af primært drift 20,2 17,5 15,1
Resultat før skat 21,1 18,6 15,3
Årets resultat 16,7 14,6 12,0
Balancestatus 84,1 74,2 68,9
Egenkapital 72,0 64,2 59,3
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094