23948sdkhjf

Anonyme fødevareleverandører er oprørte over prismelding fra Dagrofa

Dagligvarekoncernen Dagrofa vil resten af året betale en procent mindre for sine varer og dermed ændre på allerede indgåede aftaler med en lang række fødevareproducenter.

Det skriver FødevareWatch, som er kommet i besiddelse af et brev, Dagrofa har sendt til sine leverandører.

I brevet kalder Dagrofa prissænkelsen "et midlertidigt energitillæg på 1 procent, som har effekt pr. 1. september 2022" - altså med tilbagevirkende kraft.

FødevareWatch har talt med flere leverandører, der ikke ønsker at stå frem med navn, men som ifølge mediet er oprørte. 

- Vi har allesammen udfordringer, og den her form for metoder underminerer hele forhandlingssystemet, siger en af dem, en direktør.

I et skriftligt svar lader Dagrofas kommunikationsdirektør, Morten Vestberg, forstå, at han ikke kan kommentere på "detaljer i vores kommercielle partnerskaber.”

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095