23948sdkhjf

Socialt netværk skal gøre Fakta endnu bedre

Fakta har for nyligt lanceret Faktashare – et internt, socialt netværk til udveksling af gode idéer. Netværket skal blandt andet være med til at lette dagligdagen for kædens 7000 ansatte.
Det er kædens HR-Chef, Jens Romundstad, der er idémanden bag det sociale netværk.

- Jeg erfarede hurtigt efter min ansættelse, at der eksisterer en Fakta-kultur, og at der er meget stolthed i den. Og det er super og et kæmpe aktiv, i hvert fald hvis vi er i stand til at tjene penge på det. Det kræver, at vi kan omsætte den stolthed og den gejst, der eksisterer, til en innovationskraft, siger Jens Romundstad til Børsen.

Den organisering, der eksisterer i Fakta er ifølge HR-chefen ikke er særlig velegnet til at dele gode erfaringer.

- Det er et maskinbureaukrati, som man finder det i forsvaret og andre store hierarkier, og det er rigtig godt, når man taler om ansvarsplacering og tydeliggørelse af opgaver, teknologien er den samme i hele virksomheden osv., men den er rigtig uegnet til at dele best practices, siger han til Børsen og tilføjer:

- Jeg tænkte for pokker, vi mangler et medie, hvor vi kan dele sådan en viden.

Faktashare
Det sociale netværk har fuld fokus på vidensdeling og opfordrer alle medarbejdere til at skrive indlæg. Og så er det et oplagt redskab for kæden i betragtning af, at gennemsnitsalderen i Fakta er 22 år.

Unge mennesker har store forventninger om medbestemmelse og vil typisk stille modspørgsmål til butikchefens ønsker eller selv komme med forslag. Det har de nu mulighed for med Faktashare, hvor de også hver måned kan konkurrere om de bedste idéer, skriver Børsen.

- Jens Romundstad mener selv, at det, de gør, er at videndele, men jeg mener, at hvis de gør det rigtigt, så kan de også opnå det, der hedder videnskabelse, siger Michael Bech Bendix til Børsen. Han arbejder med innovationskommunikation hos virksomheden Human Change Institute, og mener at Faktas HR-chef har ramt meget af det rigtige med lanceringen af Faktashare.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095