23948sdkhjf

Dansk koncern er ramt af krigen: Har 340 ansatte i Ukraine

Den danske undertøjskæmpe JBS er en af de virksomheder, som er direkte påvirket af krigen i Ukraine.

De har i datterselskabet Helge Rasmussen Textiles 340 ansatte på to fabrikker i de vestukrainske byer Lviv og Ivano Frankivsk. Det skriver Finans.

Ifølge mediet har de to byer været ramt af russiske bombeangreb, og derfor har de JBS valgt at lukke de to fabrikker.

- Det er så trist. Vi sendte alle folk hjem, da det her skete i sidste uge. Vi har lukket fabrikkerne ned og betaler dem selvfølgelig løn. Heldigvis bakker vores kunder op, også selvom ordrer skulle blive forsinkede, siger administrerende direktør i JBS, Michael Alstrup, til Finans.

Direktøren understreger, at det lige nu ikke er den vigtigste prioritet at få produktionen i gang, men hvis det var, så ville det også være en udfordring, fordi det er vanskeligt at få materialer ind i landet og varer ud af Ukraine. Derudover peger han på, at mange af de ansatte også er hårdt ramt mentalt af situationen "og så er det klart, at de ikke skal sidde og arbejde."

Hos JBS håber man ifølge Finans, at konflikten snart stopper, så ukrainerne kan vende tilbage til en normal hverdag. Hvis det ikke sker foreløbigt, vil JBS se på, om man kan flytte hele eller dele af den ukrainske produktion til eksempelvis Litauen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093