23948sdkhjf

Fyrede hos Rose Poultry rykker til Danpo

En gruppe af de 440 fyrede slagteriarbejdere fra Rose Poultry er nu blevet en del af produktionen hos Danpo.
17 af de 440 fyrede slagteriarbejdere fra Rose Poultry har nu fået ansættelse hos Danpo.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Ansættelsen – der er midlertidig – er et led i en aftale mellem de to slagterier om udlån af medarbejdere. Danpo har overtaget en stor del af de kyllinger, Rose Poultry ikke selv kan slagte som følge af branden i sidste uge, og det har altså øget behovet for bemanding.

Rose Poultry har samtidig formået at beholde en del af slagtningerne selv, idet afdelingen i nordjyske Skovsgaard har overtaget en del af de normale opgaver fra Vinderup-slagteriet.

Det er endnu uvist, hvornår skaderne fra branden er udbedret, men ifølge marketingchef Anne Gitte Elbronn er det et spørgsmål om flere måneder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063