23948sdkhjf

Butikker skal betale tredobbelt kortgebyr

Det bliver i løbet af sommeren dyrere for danske butikker at modtage Mastercard Debet, Maestro og Visa Electron.
Butikker skal betale 0,95 procent af beløbet i gebyr for at modtage dansk udstedte internationale debetkort, hvor det tidligere kun har kostet butikken 0,30 procent af beløbet.

Stigningen fremgår af en ny prismodel udsendt til de forretninger, der er for små til selv at forhandle vilkår med den store indløser på det danske marked Teller.

Fra Dansk Erhverv kritiserer markedsdirektør Henrik Hyltoft, at gebyrerne hæves så kraftigt på netop debetkortene, hvor kunderne kan være ligeglade med størrelsen af gebyret, fordi butikkerne ikke har lov at vælte udgiften over på kunderne.

– Hvis butikkerne havde mulighed for at overvælte gebyret på forbrugerne, så ville det dæmpe prisen på gebyret, men i øjeblikket har pengeinstitutterne en smart skjult indtjening på debetkortene, siger Henrik Hyltoft.

Fra Teller forsvarer pressechef Søren Winge ændringerne i prismodellen med, at den er indtægtsneutral.

– Vi tjener ikke mere på den her model, men vi har ønsket at gøre det mere gennemsigtigt, hvad vores udgifter er, og prissætte dem, så transaktionsprisen bliver så ægte som muligt, siger Tellers pressechef.


Læs Dansk Handelsblad fredag 8. juni
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062