23948sdkhjf

Aldi har tabt over 100 millioner på to år

Den tyskejede discountkæde Aldi mistede sidste år igen omsætning i Danmark. Man skal tilbage til 2007 for at finde et lavere salg
Mens alle andre discountkæder går frem, faldt omsætningen i de knap 240 danske Aldi-butikker nemlig for fjerde år i træk med 2,4 pct. til 3,65 mia. kr. sidste år, mens kæden for et andet år i træk måtte notere sig et markant underskud - denne gang på 64 mio. kr. før skat.

Dermed har de to seneste år til sammen kostet Aldi et tab før skat på 103 mio. kr. i Danmark. Efter skat skrumper det dog til et minus på knap 78 mio. kr.

Aldi ser ud til at være den eneste discountkæde herhjemme, som ikke løbende øger antallet af butikker - og dermed løfter omsætningen ad den vej. Til gengæld begyndte kæden i slutningen af året at åbne fuldstændigt ombyggede og mere indbydende butikker på de samme beliggenheder.

Den negative udvikling ser ud til at være kommet bag på Aldis adm. direktør i Danmark, Jan Lund, som i årsrapporten for 2010 ventede en forbedring sidste år.

I stedet får resultatet nu i den kortfattede ledelsesberetning karakteren "ikke tilfredsstillende".




Læs mere i Dansk Handelsblad fredag 8. juni
Læs mere om: Aldi
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093