Butikkerne ansætter flere unge
Mens beskæftigelsen generelt falder blandt de unge, er handlen igen begyndt at ansætte.
Antallet af unge under 25 år er i handlen steget med godt 2000, svarende til 1,8 procent, fra januar 2010 til januar 2011, viser helt nye tal, som Social- og Integrationsministeriets har trukket til Dansk Handelsblad fra udlændingedatabasen. I samme periode er beskæftigelsen inden for handlen steget med 0,42 procent.
– Det er discountbutikkerne, der har fremgang i øjeblikket, og de har tradition for at ansætte de unge. De har typisk jobbet, mens de venter på at komme i gang med en uddannelse, eller ved siden af studierne. De unge er fleksibel arbejdskraft, og samtidig vil discountbutikkerne gerne have fat i de unge kunder, og så er det godt også at have unge medarbejdere, siger arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Johannes Andersen.
Læs Dansk Handelsblad