23948sdkhjf

IT-problemer sænker Netto i Sverige

Netto har problemer i Sverige - igen. Trods 18 nye svenske Netto'er faldt salget med fem pct. i første kvartal. Efter over et års baksen med et nyt SAP-system skal discountkæden have ny landedirektør.
I sidste uge kom først meddelelsen om, at Jan Richter forlod posten som landedirektør, og dagen efter viste det sig, at Dansk Supermarkeds discountkæde havde tabt næsten fem pct. i omsætning i årets første kvartal.

Tilbagegangen er bemærkelsesværdig, både fordi der ved indgangen til 2012 var 18 flere svenske Netto'er end året før - og fordi den svenske markedsleder ICA nåede en vækst på hele 8,6 pct. i samme periode.

En mere end ærgerlig direktør i Netto International, Claus Juel-Jensen, giver indførslen af en ny IT-platform skylden for miseren. I Sverige begyndte Netto at implementere det udbredte SAP-system i marts sidste år, og siden har kæden kæmpet med problemer.

– Imod vores forventninger har det haft en effekt på vores drift, og det har betydet, at vi ikke har kunnet yde det overfor vores kunder, som vi gerne ville. Og det har ramt både vores salg og vores bundlinje, siger Claus Juel-Jensen.




Læs Dansk Handelsblad
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11