23948sdkhjf

Statsstøtte til McDonald’s og Q8

Multinationale selskaber er blandt deltagerne i et nyt og statsfinansieret projekt, som skal gøre det sundere at spise fast food i Danmark.
Det er ikke i orden, at multinationale koncerner som McDonald’s og Q8 modtager penge fra et nyt og statsfinansieret projekt, som skal gøre fast food herhjemme sundere.

Det mener Enhedslisten og Liberal Alliance, som begge undrer sig over, at de store koncerner er blandt de mulige modtagere af de 4,3 mio. kr., Fødevareministeriet har afsat til at nøglehulsmærke fast food.

- Det er unødvendigt og spild af penge. Danskerne mangler jo slet ikke steder, hvor man kan købe sund mad. Og hvis store virksomheder vil ændre deres menukort, er det fint, men ikke en opgave for skatteyderne, siger politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance, til 24Timer.

Støt små øko-producenter i stedet
Hos Enhedslisten mener man, at pengene burde falde et andet sted.

- Der er her tale om multinationale, velhavende koncerner, som i årevis ikke har betalt skat i Danmark. Så jeg kunne sagtens finde andre virksomheder, som det gav mere mening at støtte. Det kunne være små økologiske producenter, der ikke selv har de fornødne midler til produktudvikling og markedsføring. Her vil selv små beløb gøre underværker, siger Per Clausen, Enhedslistens fødevareordfører, til avisen.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) afviser kritikken med en henvisning til, at pengene går til DTU Fødevareinstituttet, som så har ansvaret for at udvikle sundere fast food sammen med kæderne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062