23948sdkhjf

Nu har Coops topchef udskiftet næsten hele holdet

Den nuværende ledelse i Coop Danmark har kun ganske lidt til fælles med ledelsen i tiden op til adm. direktør Jesper Liens tiltræden i 2009.
Det ligner unægtelig noget af en udrensning, når der inklusive Lien selv i dag kun er fire mand tilbage ud af 17 fra den gang, mens resten har forladt virksomheden - mere eller mindre frivilligt.

Senest måtte IT-direktør Lars Frahm sige farvel i begyndelsen af maj, og kort tid inden gik den mest kendte profil i koncernen, Irma-direktør Alfred Josefsen.

I Josefsens tilfælde kom det ikke til at gå stille af, men ellers har Coop formået at undgå den helt store opmærksomhed om udskiftnings-bølgen.

Da Dansk Handelsblad for to år siden talte med Jesper Lien efter de første to direktørafgange, afviste han skarpt, at han som ny topchef var ved at sætte sit eget hold:

– Der er ingen yderligere ændringer på vej i hverken direktion eller koncernledelse, sagde han dengang.

Sådan kom det imidlertid ikke til at gå. Tværtimod. En stribe direktører med mange år i virksomheden er siden blevet erstattet af nye ansigter udefra.

I ledelsen er det nu kun Jesper Lien selv og Kvicklys direktør Jesper Faurholdt, der kan se tilbage på mere end fem års ubrudt ansættelse i Coop, og i dag er ikke færre end 10 af 13 personer i ledelsen kommet til siden februar 2010 - med en gennemsnitlig anciennitet i jobbet på 11 måneder.



Læs Dansk Handelsblad
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094