Danskere drikker 10 gange flere specialøl
Samtidig med, at ølforbruget falder herhjemme, har danskerne for alvor fået smag for de noget dyrere specialøl.
Hos Coop mærker man tydeligt den stigende interesse for øl fra landets mikrobryggerier og lokale bryghuse samt importeret øl. På ti år har Coop ti-doblet salget af specialøl.
I dag er det især importeret øl, der driver væksten, men Kvickly-varehusene vil nu gøre en ekstra indsats for at fremme de små, lokale danske bryggerier.
12 bryggerier er inviteret til at udvikle hver deres specialøl til Kvickly, hvor de første seks lanceres nu og de næste seks i juli.