23948sdkhjf

Ny HR-chef i Irma

Maria Hamm er tiltrådt som ny HR-chef for Irma pr. 1. november.

Hun kommer fra en stilling som Head of People & Culture i ISS Danmark, hvor hun har været siden 2018. Tidligere har Maria arbejdet hos Mærsk og DHL, også internationalt, og boet i Schweiz og Sverige.

- Jeg har en stor passion for at skabe relationer og opnå resultater gennem mennesker, og jeg glæder mig meget til samarbejdet med alle kollegerne i såvel Irma som resten af Coop, siger Maria Hamm i en pressemeddelelse.

- Vi har et ambitiøst mål om at øge trivslen som fundament for positive resultater i Irma. Samtidig ønsker vi at styrke fællesskabsfølelsen og udvikle Irma til Danmarks ​mest moderne retail arbejdsplads. Så der er nok at kaste sig over, og heldigvis skal vi bygge videre på et rigtig godt fundament og ikke starte fra scratch, siger Maria Hamm.

Hun har en executive MBA fra Henley Business School i London.

Irma består af 68 butikker, der alle ligger i hovedstadsområdet. Kædedirektør Charlotte Nilsson Norby har netop offentliggjort strategien frem mod 2025, der indebærer investeringer på over 100 millioner kr. i butikkerne, introduktion af 500 nye unikke Irma-varer og en målsætning om at blive verdens første supermarkedskæde med en økologiandel over 50 procent.

Læs mere om: Irma
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109