23948sdkhjf

Bornholmske kiks tættere på eksportgennembrud

En ny emballage kan føre til et gennembrud på de attraktive asiatiske markeder for blandt andre Johannes Dam & Søn.
Johannes Dam & Søn A/S er rykket et skridt tættere et gennembrud på de attraktive asiatiske markeder.

Efterspørgslen efter de bornholmske kiks har længe været til stede , men hidtil har den fysiske afstand sat sine begrænsninger for eksporten, da det har været svært at sende kiksene østpå uden, det gik ud over holdbarheden.

Nu kan en ny emballage måske hjælpe den bornholmske kikseproducent i gang.

- Vi har fundet en ny emballage, som vi afprøvede i torsdags, og den så rigtigt god ud. Det handler om, at fugtighed ikke skal kunne gennemtrænge samt at begrænse mængden af lys. Vi skulle så finde ud af, om vi kunne køre den med vores maskiner, og det ser også godt ud, siger direktør og indehaver Jesper Dam til Food Supply med en tilføjelse om, at det aldrig vil komme på tale at tilsætte konserveringsmidler i kiksene.

Regner med bedre rughøst
Fødevaresammenslutningen Borngros har et møde med en eventuel aftager fra det asiatiske marked i starten af juni, , så fundet af den nye emballage er timet helt perfekt og giver næring til store forventninger.

Det samme gør starten på det nye regnskabsår, som har været bedre end i 2011, hvor Johannes Dam & Søn A/S oplevede en reduktion i både bruttoresultat og overskud.

- Efter omstændighederne gik det meget fint, selv om overskuddet var mindre. Vi investerede blandt andet i solfangere for 300.000 kr. og et nyt tag til den samme pris. Uden de udgifter, var resultatet ikke så slemt endda, siger Jesper Dam om overskuddet på knap 400.000 kr., som skal ses i forhold til et plus på 1,1 mio. kr. i 2010.

Solfangerne giver bageriet en energibesparelse på 6-7 procent for nuværende, men det er ikke det eneste, der skaber optimisme i Aakirkeby.

- Jeg kan mærke en fremgang på det svenske marked, hvor vi havde en nedtur sidste år. Og så kan det kun blive bedre med den nye rughøst. Den slog fuldstændig fejl herhjemme sidste år og var en ren katastrofe på Bornholm. Når de ting retter sig, tror jeg, vi kommer på banen igen, fastslår Jesper Dam.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078