Købmænd vil tjene penge på varm luft
I teknisk afdeling i Dansk Supermarkeds hovedsæde på Bjødstrupvej i Holme er der udtænkt et nyt forretningsområde, hvor man vil sælge varm luft til borgerne i Holme.
Det vil kræve nogle investeringer at ombygge anlæg og føre rør til og fra, men udgiften vil være tjent ind på et år. Dansk Supermarkeds kompressorer leverer 2500 MW varm luft om året. Selskabet vil selv genbruge 500 MW til at varme op i de øvrige haller, men kan derefter sælge 2000 MW til Holme-Lundshøj Fjernvarme.