Modevirksomhed skuffer endnu engang
For niende gang på ti år kommer den danske modevirksomhed Noa Noa ud med et negativt resultat på bundlinjen.
I 2020 havde de et tab på 27,1 mio. kr., og det er en smule mindre end 2019, hvor tabet lød på 37,4 mio. kr.
I 2018 kom Noa Noa ud med plus på bundlinjen, men ellers har alle regnskaber siden 2011 budt på underskud for kæden, der blev stiftet i 1981 under navnet Handelsselskabet Rønneborg.
Værre end forventningerne
I samme periode er omsætningen også skridt for skridt faldet, så den i seneste år lå på 83,4 mio. kr. mod 123,7 mio. kr. sidste år og 536,8 mio. kr. for 10 år siden.
Allerede i sidste års regnskab lød det, at man forventede, at Noa Noa i 2020 ville blive hårdt ramt af corona. Men alligevel var resultatet værre end forventet.
- Virksomhedens præstation og finansielle udvikling har ikke levet op til ledelsens forventninger grundet effekten fra covid-19-pandemien. Covid-19 har haft en meget negativ betydning for både engros- og detailforretningen, hvorimod e-handlen har vist en stigning i omsætning men ikke nok til at opveje for den nedgangen på andre salgskanaler, lyder det i ledelsesberetningen.
De forventer dog, at situationen bliver knap så slem i år, mens de kigger ind i et mere normalt 2022.
- Værdien af aktiver og passiver er blevet vurderet på baggrund af effekterne af covid-19, som har haft en betydelig negativ indvirkning på 2020-resultatet, og vil mindskes i 2021 og vi regner med at vende tilbage til en normal situation i 2022.
Noa Noa har 19 danske butikker.
mio. kr. | 2020 | 2019 |
---|---|---|
Nettoomsætning | 83,4 | 123,7 |
Resultat af primær drift | -20,0 | -30,6 |
Resultat før skat | -27,1 | 41,7 |
Årets resultat | -27,1 | 37,4 |
Balancesum | 177,4 | 190,2 |
Egenkapital | 9,7 | 25,9 |
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2020. |