23948sdkhjf

Svine- og oksekød pumpes med vand

Op til 10 procent af indholdet i udvalgt svine- og oksekød er reelt indsprøjtet vand, afslører en stikprøve.
Svinekød og oksebøffer fyldes i stor stil med vand.

Det skriver BT i dag med henvisning til en stikprøvekontrol i Netto, hvor op mod 10 procent af indholdet i kødet reelt bestod af indsprøjtet vand eller ”lage”, som det kaldes i branchen.

Oven på debatten om det såkaldte neutralmarinerede kyllingekød i 2009 og 2010 blev det ellers besluttet, at producenterne skulle angive, hvor stor en procentdel lage produktet indeholdt.

Understøtter kødets egen smag
Og selv om lovgivningen også gælder for både svine- og oksekød, undlader producenterne at give samme oplysning. Men det har sin logiske årsag, forklarer kommunikationsdirektør i Danish Crown, Anne Villemoes, til avisen.

- I takt med reduktion af fedtindholdet får de magre svinekødsudskæringer en tendens til at blive lidt tørre under tilberedning. Kryddersaltningen og marineringen kompenserer for dette ved at holde på kødsaften. Salt og kryddersmagen understøtter endvidere kødets egen smag, siger hun.

Forbrugerrådet oplyser, at de nuværende regler ikke tager højde for slagteriernes kreativitet. Det er derfor muligt enten at tilsætte smagsløst krydderiekstrakt i lagen eller tilsætte en smagsneutral lage til kødet, som derefter lægges i en krydret marinade.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079