23948sdkhjf

Coop gafler tidligere Meny-direktør

Som beskrevet kommer Jeff Salter til at blive kommerciel direktør for Coop365-kæden, og det efterlader en åben stol i samme stilling hos Brugskæderne, altså Kvickly, SuperBrugsen og Dagli' Brugsen.

Her bliver det 53-årige Kenneth Holmen Pedersen, der kommer til at sætte sig.

Han er ikke et ukendt ansigt i Coop-regi, idet han faktisk har været en del af kæden i mere end 25 år blandt andet som detaildirektør og direktør for SuperBrugsen.

Efter Coop tog han springet til Dagrofa som kædedirektør for Meny-butikkerne, men her stoppede samarbejdet i januar i år, og nu ser han frem mod comebacket hos Coop, hvor han allerede har styr på, hvad der skal ske, når han tiltræder sit nye job.

- Brugskæderne skal have de mest kundeorienterede butikker, det stærkeste lederskab i butik og størst mulig lokal tilpasning. Coop har både kæderne, butikslederne og baglandet til at nå dette mål og det glæder jeg mig til at give mit bidrag til sammen med kædedirektørerne og resten af Allans (koncerndirektør Allan Kristoffersen, red.) stærke team, siger han i en pressemeddelelse.

Allan Kristoffersen glæder sig ligeledes over at få Kenneth Holmen Pedersen tilbage i folden.

- Brugskæderne altså Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen er helt central for Coops forretning. At få Kenneth tilbage betyder, at vi får en erfaren leder med dybt kendskab til både butikkerne, Coops maskinrum og kundernes behov, siger Allan Kristoffersen.

Kenneth Holmen Pedersen tiltræder i jobbet som kommerciel direktør 1. november.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.163