23948sdkhjf

Aggressiv canadier overtager Statoil

Det er en aggressiv canadisk baseret stordetaillist, Alimentation Couche-Tard, der nu overtager Statoils servicestationer. Detaillisten er hastigt på vej op ad listen over verdens 50 største detaillister efter striber af opkøb.
På den internationale revisionsvirksomhed Deloittes seneste liste over verdens største detaillister er Alimentation Couche-Tard således nummer 43 med en årsomsætning på 19 mia. US-dollar - 108 mia. kr. Men den er bygget på 2010-tal, og canadierne køber jævnligt op, så den aktuelle placering kan være endnu højere.

Under alle omstændigheder får konkurrenterne i Reitan Servicehandel og kompagni noget at holde øje med. Administrerende direktør i Reitan Servicehandel, Magnus Reitan, var da også hurtigt ude med kommentarer på det sociale netværk Twitter:

- Spændende med konkurrence fra en amerikansk convenience-aktør i Skandinavien og Baltikum. En aktør vi har stor respekt for. Vi er klar til kamp!, skriver han.

Både i hjemlandet Canada og i USA arbejder Statoil Fuel & Retails kommende ejer sammen med flere forskellige brændstofselskaber som eksempelvis Petro Canada.

Læs mere i Dansk Handelsblad.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069