Forudsigeligheden forsvandt for Rema 1000
Billederne af dagligvarebutikkerne, der nærmest blev løbet over ende, mens folk i noget nær panik hamstrede toiletpapir, gær og andre fornødenheder i kølvandet på Mette Frederiksens historiske corona-tale i marts 2020, bliver næppe glemt lige foreløbigt.
Heller ikke for Ole Thomsen, logistikdirektør i Rema 1000, for de vilde dage tilbage i marts, hvor rygterne gik - uden grund - om national varemangel, blev startskuddet til nu halvandet år, der har vendt op og ned på den måde, som han og dagligvaregiganten tænker logistik fra hovedkvarteret i Horsens.
Det er dét, han selv betegner som “den nye virkelighed”.
- Der er nogle nye hovedtemaer i den nye virkelighed. Et af dem er “uforudsigelighed”. Vi havde været vant til, at når det blev påske, jul eller sommer med godt vejr, så vidste vi, hvad der ville ske. Det var ret forudsigeligt både for os, vores leverandører og hele forsyningskæden. Det har sådan nogle logistikfolk som os jo taget til indtægt i forhold til optimering, og vi har bragt sikkerhedslagre ned og skåret alt fedt væk.
- At planlægge logistik handler jo netop om at se på, hvad vi gjorde i sidste uge og sidste år, fremskrive og justere. Pludselig blev vi over natten disruptet helt vildt, fordi den uforudsigelighed mudrede det hele, fortæller Ole Thomsen.
Betaler prisen for optimering
Efter det, som Ole Thomsen kalder “hamstringsbølgerne” kom nedlukningen, folk begyndte at arbejde hjemmefra og pludselig blev forbruget radikalt anderledes.
Påsken var præget af nedlukning, så hvad betød det for den måde, man fejrede påske på? Betyder det færre lammekøller og mindre snaps, samtidig med, at folk sidder derhjemme og måske gøre mere ud af frokosten til hverdag, så der bliver solgt mindre “fladt” pålæg frem for “højt”?
- Alle de ting blev pludselig håndholdt. I min verden har det altid været et håndværk at disponere varer, men det er samtidig blevet meget mere systemunderstøttet, fordi vi er enormt it-afhængige. Nu kom håndværket for alvor til sin ret, og det handlede om at mærke efter i maven og træffe beslutninger, siger Ole Thomsen.
For Rema 1000 og logistikken bag betød det også et opgør med alt det, man hidtil havde arbejdet med. Det gælder fortsat, for selv om Danmark efterhånden - på papiret - er tilbage til den virkelighed og normal, som herskede inden 11. marts 2020, så kan Ole Thomsen ikke bare gå tilbage til de gamle beregninger.
- Vi betaler måske nu en pris for alt den optimering, vi har lavet. For det har været på basis af, at vi ret præcist kunne forudsige, hvad der ville ske. Det har vi bare ikke kunnet det sidste halvandet år. Det har været en læring i ikke at tage alting for givet. Vi skal stadigvæk sikre, at vores disponenter er de dygtigste håndværksmæssigt i branchen. Så den dag, der kommer en ny ting, så skal vi være i stand til at kunne håndtere det, siger Ole Thomsen.
Et godt eksempel på, at tingene har ændret sig står på bordet foran Ole Thomsen.
- Nu står der eksempelvis en håndsprit dér, og det bliver den nok ved med en rum tid endnu. De nye rutiner afstedkommet et ændret forbrugsmønster, så det skal vi have bygget ind, siger han.
Skal opretholde kompetencer
Direkte adspurgt, hvad den vigtigste læring er på det, der forhåbentlig er corona-pandemiens bagkant i Danmark, er Ole Thomsen sikker i sin sag.
- Du skal ikke tro, at du kan beregne alting. Du er stadigvæk nødt til at sikre dig, at du har de bedste mennesker til at træffe beslutninger. Det, der har reddet os, er, at vi har en organisation med en masse fantastiske mennesker, der har trådt i karakter. Det har jeg kæmpestor respekt for, slår han fast.
Det inkorporeres derfor også i den måde, som Ole Thomsen og Rema 1000 ser på fremtidens logistik og mulighed for at ruste sig mod lignende udfordringer, der på samme måde kan påvirke kunders forbrug.
- Vi kan systematisere og automatisere, men nogle steder kan vi forberede os bedre ved at sikre, at vores folk opretholder deres kompetencer og holder fingeren på pulsen. På nogle områder kommer vi måske til at arbejde med lidt større sikkerhedslager, eller bygger modellerne op på en måde, hvor du ikke bare rent fremskriver, men fodrer med input som i virkeligheden er baseret på menneskers forventninger til fremtiden, frem for med baggrund i historik, siger Ole Thomsen.
Men lige netop øget automatisering ses mange steder som et direkte produkt af corona-pandemien, og et forsøg på at stille sig selv bedre, hvis man i fremtiden rammes af et lignende virusudbrud.
Mennesker gør forskellen
I øjeblikket bygges der nye lagerbygninger uden for Ole Thomsens kontorvinduer ved Rema 1000’s danske hovedkontor, men det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om at automatisere sig ud af problemerne.
- Selvom vi bygger noget, der er højt automatiseret lige herude, så er det stadig i sidste ende menneskerne, der gør forskellen, lige meget hvor meget, vi investerer i it-systemer og andet - så er det stadigvæk kun et system. Jo mere du automatiserer, jo mere afhængig bliver du jo så af de færre mennesker, der skal være tilbage til at styre automatiseringen. Så det handler om at finde en balance, siger Ole Thomsen og uddyber.
- En maskine er udført til at lave præcis det, du har bedt den om. Det sætter også nogle begrænsninger, når du lige pludselig får de der enorme udsving, som ingen måske har tænkt på. Så længe det er mennesker, så kan du ret hurtigt skalere op; du kan få flere ind, du kan tage nogle ned fra kontoret til at hjælpe med at fylde op efter en hamstringsbølge, og så har du måske 20 ekstra plukkere.
For Ole Thomsen er også godt klar over, at lynet næppe slår ned samme sted igen, og at man derved ikke bare kan bruge sine erfaringer én-til-én, hvis vi skulle blive ramt af en lignende pandemi engang i fremtiden.
- Den næste pandemi - eller det næste, der rammer os -, der vil det jo være meget lidt sandsynligt, at det kommer til at få nøjagtigt samme påvirkning. Så der vil du igen være på bar bund. Det er menneskene, vi har ansat, der vil gøre forskellen.