Det kniber med varer i SuperBrugsen
Konflikt på Coops centrale varelager i Århus har ført til varemangel hos Brugsen i Kerteminde.
Da konflikten begyndte i sidste uge, tog han sammen med to kollegaer til Århus for selv at pakke varer til butikken. Lagerpersonalet har nu genoptaget arbejdet, og det er Jan Sandgaard glad for, men leveringen er stadig ikke normal.
- Vi ved jo aldrig, hvad vi får, om overhovedet noget, siger han. Især afdelingen med frugt og grønt er hårdt ramt af konflikten.