23948sdkhjf

7-Eleven tilbyder Facebook-venner rabat

Kioskkæden bliver de første herhjemme til at implementere de såkaldte Facebook Offers, hvor kunder belønnes kontant for at være fans online.
Frem over tilbyder 7-Eleven rabat til de kunder, som ”liker” kioskkædens opslag på det sociale medie Facebook.

- At gå på Facebook og `poste´ og `like´ via mobilen er på få år blevet en rigtig udbredt og populær måde for folk at give deres meninger til kende på blandt venner og bekendte. Med Facebook Offers honorerer vi alle dem, der har `liket´ os på 7-Elevens Facebook side ved at tilbyde vores likers gode rabatter på udvalgte varer i landets 195 7-Eleven butikker, forklarer Bo Velling-Theisen, marketingchef i 7-Eleven

Facebook Offers fungerer på den måde, at man som `liker´ af 7-Elevens Facebook side vil modtage opdateringer om aktuelle tilbud fra 7-Eleven i sine statusopdateringer. Ser man et tilbud, som man ønsker at gøre brug af, klikker man på `Hent tilbud´.

Herefter sender Facebook en e-mail, som kan udskrives eller fremvises på mobiltelefonen i butikken for at få rabat på det konkrete tilbud. Det kunne fx være: ”Vis denne besked ved kassen og få to kaffe latte til én kaffes pris.”

Der findes mere end 900 millioner brugere af Facebook verden over, og her til formiddag havde 55.164 af disse været inde på 7-Elevens danske fanside og ”like” indholdet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099