Skovby-fusion gav røde tal i Galtens SuperBrugs
For første gang i mands minde er der røde tal på bundlinjen i det regnskab, Galten Brugsforening fremlægger ved generalforsamlingen i morgen aften.
- I forbindelse med fusionen med Skovby gennemførte vi en stor renovering af butikken i Skovby. Det var en investering på omkring 2 mio. kr., som for størstedelen blev taget over driften, og det har haft kæmpestor indflydelse på resultatet, siger uddeler Brian Kamper fra SuperBrugsen i Skovby.
Men han er godt tilfreds med overtagelsen af Skovby Brugs, der efterfølgende er skiftet fra SuperBrugs-kæden til Dagli'Brugs-kæden og dermed nu er i samme kæde som Stjær Brugs, som Galten Brugsforening fusionerede med for tre år siden.