SuperBrugsen i Ølgod drøner frem i omsætning
Omsætningen er steget med mere end 5,7 mio. kr. fra 2010 til 2011 i SuperBrugsen i Ølgod.
Uddeler Poul Eriksen kan glæde sig over den største fremgang nogensinde i Ølgod Brugsforening. I 2011 blev der bygget til og lavet om for 14 mio. kr. i Ølgod, og det kunne ses på kurven, at kunderne tog godt imod det nye. Omsætningen steg ekstra i efteråret.
Torvets Købmand lukkede også sidste år, og det gav ekstra kunder i SuperBrugsen, men den er åbnet igen som Kiwi, og siden er væksten fortsat.
- Vi er inde i en positiv spiral. Det er også derfor, vi turde lave den store satsning med byggeriet, siger Poul Eriksen.