23948sdkhjf

Politiske ambitioner om at bremse Amazon vækker glæde

- Det er meget glædeligt, at regeringen er opmærksom på, at en så gigantisk spiller som Amazon kan være en kæmpe trussel mod små danske detailbutikker og det lokale butiksliv i især mindre byer.

Sådan lyder det fra Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 danske små og mellemstore virksomheder.

Ordene kommer i forlængelse af, at Erhvervsministeriet i går præsenterede et nyt forslag til regulering af tech-giganter, herunder store retailere som Wish.com og Amazon.

- Regeringen lægger derfor i dag op til at sikre forbrugere og ikke mindst vores virksomheder retfærdige og ordentlige vilkår, når de samarbejder med platformene, lyder det fra Simon Kollerup i en pressemeddelelse.

MR

Selvom det ikke bliver beskrevet mere konkret, hvilke tiltag, det egentligt skal indebære, så vækker det glæde hos SMVdanmark.

Det forklarer Jakob Brandt med problemerne ved den magt, som især Amazon kan få, når de træder ind på et marked. For selvom det ikke er et problem, at en platform der giver mindre virksomheder mulighed for at nå langt ud til mange kunder, så kan det være et problem, når platformene bliver så store, at de bestemmer spillereglerne i særlig høj grad.

- Portaler som Amazon kan indrette deres systemer, så for eksempel udenlandske detailhandelskæder får fortrinsret, når forbrugerne søger efter produkter, fordi kæderne betaler mere til Amazon. Det kan fuldstændig klemme den mindre butik. Det er de små butikker, der skaber livet i byerne, udgør rygraden i det lokale erhvervsliv, og som betaler skat til velfærdssamfundet. De har også ofte en stor aktie i, at foreningslivet trives i de mindre samfund, siger Jakob Brandt

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142