Omsætningsfremgang i Dagli'Brugsen Gudhjem
Torsdag aften fremlagde Dagli'Brugsen i Gudhjem sit regnskab for 2011.
Årets resultat blev et overskud på 187.485 kr., og det resultat er bestyrelsen for Gudhjem og Omegns Brugsforening godt tilfredse med.
Uddeler Christian Jentzsch fortæller, at de ikke har nogen særlige fremtidsplaner om yderligere forandringer eller nyanskaffelser lige nu, men at de vil sørge for, at butikken hele tiden er opdateret.