5

Billeder

I en villa syd for Aarhus har Karin Salling sit hjem. Her bor hun med sine to højtelskede hund: En sølvlabrador og en sort schæferhund. De er med til at gøre tilværelsen god for enken til den berømte købmand. Foto: Jonna Fuglsang

Af Søren Kjær 30. juli 2021 13:00

En gartner viser vej fra indkørslen. For at komme ind i villaen passerer vi porten, som vi kørte ind gennem ved ankomst.

En kort afstikker på vejen fører til en jernlåge, og en sti leder til den åbne trædør. Karin Salling står smilende i åbningen med et sprudlende, lyst sæt tøj og byder velkommen.

- I beholder bare skoene på. Hundene render alligevel rundt over det hele, så det gør ikke noget, siger hun indbydende.

En stue ligger til højre for entréen, og her sætter vi os i en sofa hver med udsigt til en stor græsplæne, som løber ned til Aarhus Bugt. Vejret er gråt, men omgivelserne i Højbjerg syd for Aarhus er stadig betagende.

Gartneren er gået, da han har ting at se til i haven - i morgen har han opgaver ved Salling Groups centrallager. Det er måske en ordning, der siger meget om den tætte forbindelse mellem dagligvarekoncernen og Salling-familien.

- Sådan har det været i 50 år, hvor det har været et miks mellem at arbejde her og ved Salling Group, fortæller Karin Salling.

Det fremgår tydeligt, at Karin Salling er et godt sted i sit liv.

Det heldigste menneske i verden

Hun udtrykker glæde over de folk, som omgiver hende. Det gælder for de professionelle relationer, når hun roser adm. direktør Per Bank for et fortræffeligt lederskab af koncernen. Men i høj grad også for de tættere.

- Jeg føler næsten, at de, jeg har omkring mig her i huset, er familie. Jeg er er utrolig heldig. Jeg kalder mig selv det heldigste menneske i verden.

Hvorfor?

- Jeg har min frihed på alle måder. Jeg har et godt helbred og en del familie i min datter og to

børnebørn. De er friske og raske, og hvad mere kan man forlange i livet, spørger Karin Salling sælsomt. Det er ikke helt retorisk, for det er, som om hun afventer et svar.

- Jeg kan ikke finde på noget, bemærker hun efter lidt tid.

Karin Salling har sin frihed, men hun har stadig en del forpligtigelser gennem Salling-fondene. Her sidder hun som næstformand i både Købmand Herman Sallings Fond og Købmand Ferdinand Sallings Mindefond, som er opkaldt efter de to grundlæggere.

Fondene skal gavne kunder og personale

Fondene uddeler millioner af kroner til almennyttige og velgørende formål. Midlerne når ud til hele Danmark, men de gavner særligt Aarhus og Østjylland, hvor Salling-koncernen har sit hovedsæde og sin oprindelse.

ARoS, Moesgaard Museum og andre kulturinstitutioner i Danmarks næststørste by er i høj grad mulige, fordi Salling strækker sine økonomiske muskler over disse. Det fortalte Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) i juni, da Salling Rooftop i Aarhus blev udvidet med et grønt areal.  

Hvordan er det at have så stor indflydelse på den by, man bor i?

- Det tænker jeg ikke over. Slet ikke. Det er bare vigtigt at give noget tilbage. Aarhus har været min mands base og fødeby, og derfor er den vigtig for os i fonden. Når folk siger tak til mig for en uddeling, siger jeg til dem, at de skal takke sig selv. For det er muligt, fordi folk handler i vores butikker.

Karin Salling nyder at køre forbi springvandet på Aarhus Havn, hvor hun kan se, at mennesker samler sig om det. Børn bader i det opskydende vand. I 2016 donerede Salling Fondene 20 millioner kroner til, at det kunne blive opført.

- Det er dét, vi gerne vil i fondene. Jeg har sagt det 100 gange, men det er vigtigt, at vores kunder og personale får noget ud af det, vi giver, siger Karin Salling.

Et glasbord adskiller de to sofaer, vi sidder i, og under det øverste lag ligger en bog, der markerer de første 100 år af Sallings historie. I stuen befinder der sig også en plantegning af det kommende grønne areal ovenpå stormagasinet i Aarhus.

Enken kender sin rolle

Karin Salling giftede sig med Herman Salling i 1977 og flyttede ind i den røde murstensvilla i Højbjerg i en alder af 33 år, hvor den 25 år ældre ægtemand boede. Parret nåede at være sammen i 29 år, og da den ikoniske forretningsmand gik bort i 2006, skulle Karin Salling udfylde et sæt store sko i bestyrelserne.

Hun har siden formået at opbygge sit eget image, og de fleste aarhusianere kender hende som en markant personlighed i by- og kulturlivet.

Men Karin Salling gør meget ud af at nedtone sin egen rolle og indflydelse på de midler, der bliver uddelt.

- Det er jo ikke kun mig, som træffer beslutninger. Vi har en bestyrelse, hvor vi skal være enige, før vi træffer en beslutning. Selvfølgelig lytter de til mig, fordi jeg var gift med Herman, fortæller hun.

Da journalisten tiltaler Karin Salling med det formelle ”De”, bliver det venligt, men bestemt understreget, at sådan vil hun ikke tales til.

I det hele taget fremstår Karin Salling som én, der er særdeles taknemmelighed for det liv, hun har fået. Som datter af en snedkermester fra Randers er hun beskeden omkring sin rolle.

I juni var hun på besøg på Christiania og faldt i en længere snak med en af beboerne. Hun er protektor for Kirkens Korshær og har i en årrække medbragt smørrebrød og spist frokost med husets beboere til jul.

- Ved du hvad, jeg er meget ydmyg omkring det hele. Jeg kan ikke se ned på andre, fordi de ikke har det samme liv, som jeg har. Tværtimod. Mennesker, som arbejder hårdt for at få det til løbe rundt, har jeg stor respekt for. Jeg er ikke mere end andre, fordi jeg sidder i dette her hus. Hvis jeg syntes det, var jeg dum, siger Karin Salling.

Hun overlader også trygt ansvaret for det daglige arbejde i Salling Group til ledelsen. Butikkerne har været styret af Salling-familien siden 1906, da Ferdinand Salling åbnede den første manufakturforretning i Aarhus. Sønnen Herman Salling overtog tøjlerne ved faderens død i 1953, og de forskellige forretninger kom til at høre under koncernen Dansk Supermarked.

Lige linje fra personalet til direktøren

Herman Salling trak sig først som direktør i 1999 – syv år før sin død. Den administrerende direktør siden 2013, Per Bank, får store roser med på vejen af enken til den berømte købmand.

- Per Bank har taget meget flot over. Han er den type, som min mand ville sætte stor pris på. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Hvad er der ved ham, som din mand ville kunne lide?

- Personalet kan gå direkte op til ham og fortælle noget. De skal nok igennem hans sekretær, men man kan altid komme frem til Per. Det er jeg helt overbevist om. Det kunne man også til min mand. Man skal ikke en hel masse veje udenom, og jeg vil være skuffet, hvis jeg hører, at det kan man ikke, siger Karin Salling og griner lunefuldt.

Hun husker særligt én situation med Herman Salling og hans tætte forbindelse til medarbejderne. En telefonpasser gennem flere årtier havde fået at vide, at hvis hun gik på pension nu, ville koncernen spare nogle penge.

- Telefonpasseren bankede på døren til Hr. Sallings kontor og spurgte, om det virkelig kunne passe. Han ringede direkte til revisoren og sagde, at hun kunne blive her så længe, som hun ville, fortæller Karin Salling.

Hun anerkender, at det tidligere Dansk Supermarked og nu Salling Group igennem årene har udviklet sig til at blive så stort, at det kan være svært for Per Bank at lytte til alle medarbejdere. Men hun er sikker på, det er en prioritet.

Fondene uddeler flere midler i dag

Den nuværende direktør og Karin Salling har også haft en fælles mission. Det er en kendt sag, at Salling-fondene under Herman Sallings levetid ikke var berygtet for at give store summer til formål, som en fond ellers er forpligtet til. Civilstyrelsen gav på et tidspunkt sågar en påtale, fordi størrelsen af donationerne lå under minimumskravet.

Men det har der bestemt ikke været anledning til de seneste år. Siden 2012 er der blevet uddelt langt over en milliard kroner til godtgørende formål inden for sports-, fritids- og kulturlivet.

- Jeg er ikke sikker på, at Herman ville være så glad for, at vi giver så meget væk. Han syntes, at pengene havde det bedst hos os. Men det har Per lavet om på, og jeg er meget enig med ham, fortæller Karin Salling.

- Et firma må jo udvikle sig, og det er det, Per står for.

Gartneren dukker op i døråbningen til stuen og spørger, om han skal give mad til hundene. Sølvlabradoren har under interviewet lagt sig ved siden af den sofa, jeg sidder ved. Hunden rejser sig instinktivt op og løber ud til entréen.

- De får mad om morgenen og om aftenen, siger Karin Salling lige så instinktivt, da gartneren var gået. Hun får et kærligt blik i øjnene, når hun snakker om sine hunde.

Karin Salling griber afbrydelsen og byder på de stykker kage, der er foran os. Chokoladekager og kærnemælkshorn.

- Føtex – det bedste, som hun siger.

Karin Salling virker til at nyde at træde lidt ud af de låste rammer, som et interview kan føre med sig. Hun har indtil videre talt en anelse formelt om sin egen betydning for fondene, og hvordan hun har det med at uddele donationer.

- Det er jo skønt at sidde i en fond, hvor man kan gøre andre mennesker glade. Det er nok mig, der har den største glæde, selvom det typisk er Trine (fondskoordinator ved Salling Fondene, red.), som ringer rundt til folk og overbringer de gode nyheder, siger hun.

Salling Fondene ejer i dag hele Salling Group, som leverede sit bedste regnskab nogensinde for 2020. Omsætningen rundede for første gang 60 milliarder kroner og et driftsoverskud på 2,8 milliarder.

Relationen mellem Mærsk og Salling

I 2013 var der en reel chance for, at det tidligere Dansk Supermarked kunne havne på udenlandske hænder. A.P Møller Mærsk meddelte Salling-fondene, at man agtede at sælge sin aktiemajoritet. Siden 1964 havde de to store danske virksomheder ellers delt aktierne mellem sig – med en lille majoritet til rederikoncernen fra 2007.

- Jeg kunne godt forstå dem. De er i en helt anden branche med skibe og vil samle deres foretagender. Det ville de, og det kan jeg godt forstå, siger Karin Salling.

Hun har alligevel sine anelser om, at tingene kunne have udspillet sig anderledes, hvis Mærsk Mc-Kinney Møller og Herman Salling stadig havde haft styringen med deres respektive koncerner.

- Ingen kan vide, om det var blevet anderledes, hvis Mærsk og Herman havde levet. De havde så stor respekt for hinanden, bemærker Karin Salling kryptisk.

Udtalelsen svæver i luften. Men Karin Salling kender mere til det historiske persongalleri og deres standpunkter end langt de fleste mennesker.

Interviewet lakker mod enden. Da lydoptageren bliver slukket, kan man næsten fornemme, hvordan stemningen i rummet letter sig en smule, og at skuldrene sænkes. Hun repræsenterer Salling og arven efter sin mand, og det er en opgave, som kræver påpasselighed i det, man udtaler.

Gartneren har overstået sit arbejde for i dag, så denne gang er det Karin Salling, som åbner porten, for at vi kan køre ud ad indkørslen.