23948sdkhjf

Endnu en gang rekordomsætning for Elgiganten

På trods af 38 varehuse måtte holde lukket i 2,5 måned i den vigtige juletid, blev det et godt regnskabsår 2020/2021 for Elgiganten.

Endnu en gang.

Det endte samlet med en omsætning på 7,1 milliarder. Det er rekord, og det er i øvrigt syvende år i træk, at de slår rekord.

Tilfreds direktør

Resultatet glæder adm. direktør Peder Stedal.

- Det er med ekstra stor glæde, at vi kan sætte to streger under endnu et rekordår. Det er ingen hemmelighed, at Covid-19 skabte en vis usikkerhed ved regnskabsårets begyndelse og ligeså i løbet af året. Jeg er derfor overordentlig tilfreds med, hvad vi har leveret og præsteret, siger han ifølge en pressemeddelelse.

- Forudsætningen for succes er helt klart konkurrencedygtige priser og et stort produktudvalg. Et produktudvalg vi har ambitioner om at mangedoble i løbet af de kommende år. Samtidig satser vi benhårdt på også fremadrettet at yde den bedst mulige rådgivning og kundeservice - uanset om det er inden for gaming, TV eller hårde hvidevarer, fortsætter han.

Vil fortsætte udvidelser

De gode tal betyder, at Elgiganten fortsat vil udvide de kommende år.

De planlægger at åbne 8-10 varehuse de kommende 2-3 år, og heraf er det allerede fastlagt, at fire af dem kommer til at ligge i Fredericia, Ringsted, Rønne og Kalundborg.

- Vi vil helt sikkert fortsætte med at vækste indenfor e-handel, men det vil handlen i de fysiske varehuse så sandelig også. De kommende varehuse bliver alle indrettet ud fra vores nye ’3.0 koncept’. Det vil sige store varehuse på omkring 2.000 m2 med bl.a. Apple shops og køkkenafdelinger, siger Peder Stedal.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067