23948sdkhjf

Sydfynske boxbutikker kan øge omsætning med 70 mio. kr. - midtbyen truet

Udsigten til en række boxbutikker fra Jysk, Thansen, Jem & Fix samt Harald Nyborg har fået byrådet i Faaborg-Midtfyn Kommune på mærkerne. Det har nemlig udløst en frygt for, hvad der vil ske med den centrale bymidte, skriver Fyens Stiftstidende.

En redegørelse fra Cowi viser, at byggeriet vil øge omsætningen i området omkring Markedspladsen med 70 mio. kr. årligt. Til gengæld kan omsætningen i butikker med samme varetyper inde i midtbyen risikere at falde med 30 pct. og med op til 15 pct. længere ude.

Kommunalbestyrelsen har derfor udfærdiget et 12 sider langt katalog med løsninger, der skal sikre, at sol og vind fordeles ligeligt.

Byrådsmedlem Søren Clemmensen (K) fra Ringe sagde forleden på det månedlige byrådsmøde, at "det er værd at nævne, at der også var i bekymring i Ringe, da vi gav lov til at placere Lidl og Jem & Fix uden for bymidten, men erfaringen har været, at handelslivet, inklusive bymidten, har øget omsætningen. Det tror jeg også vil ske i Faaborg".

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062