Første skridt på vejen mod Bilka i Hjørring
Teknik- og miljøudvalget har stemt for at begynde planarbejdet for et to-delt Bilka-varehus på A. F. Heidemannsvej 20 i Hjørring. Kun udvalgsformand Jørgen Bing (SF) var imod.
Tilhængerne i udvalget håber, at centret vil kunne tiltrække kunder fra hele Vendsyssel såvel som Sydnorge.
Udvalgsformanden er imidlertid bekymret for, at centret vil trække kunder væk fra midtbyens og oplandets butikker, og han peger på en undersøgelse fra Fyn, som viser, at de byer, der har en stram styring af handlen i midtbyen, klarer sig bedst.
Første skridt i processen er udarbejdelsen af et lokalplansforslag.