23948sdkhjf

Rema 1000 vinder årets detailhandelspris

Det blev et koncept om discount med holdning, der vandt årets detailhandelspris MMM Prisen, der uddeles af Detail-forum.
Årets detailhandelspris – MMM Prisen – blev i går uddelt til et festligt arrangement i Børsens festsal.

Vinderen blev Rama 1000, der var nomineret sammen med Louis Nielsen og Kaufmann.

Discountbutikkernes Irma
I begrundelsen for kåringen lyder det blandt andet fra priskomiteen:

- Rema 1000 har under overskriften ”Discount med holdning” placeret sig som en slags discountbutikkernes Irma. På den ene side afslører prisundersøgelser Rema 1000 som landets billigste dagligvarekæde. På den anden side lægger Rema 1000 ikke skjul på, at man gerne vil have en politisk korrekt holdning til det at sælge dagligvarer. Kombinationen er så spændende, og resultaterne så lovende, at priskomiteen hurtigt kunne nå til enighed om at tildele Rema 1000 årets MMM Pris.

Discountkæderne har oplevet stor fremgang de senere år i takt med forbrugernes øgede prisbevidsthed. Senest har også supermarkederne forsøgt sig med at bygge discount ind i deres koncepter. Rema 1000 er født som et rendyrket værdibaseret discountkoncept, hvis værdier er mejslet ind i granit foran hovedsædet i Horsens.

Smådriftsfordele
I Rema-lejren er der naturligvis stor begejstring for den flotte pris. Administrerende direktør for Rema 1000, Henrik Burkal, giver her sin forklaring på, hvorfor han tror, at Rema 1000 har succes med sit koncept:

- Vi er efterhånden en stor kæde i Danmark, men vi formår fortsat at drage nytte af de smådriftsfordele, der består i at have selvstændige købmand til at drive den enkelte butik. Det giver stort ejerskab og god service i butikkerne.

- Samtidig tror jeg, det har været afgørende, at vi de sidste mange år har gjort meget ud af at fylde gode værdier i vores koncept. Vi vil sælge varerne billigt og samtidig have en klar holdning til varernes kvalitet og det omgivende samfund. Med MMM Prisen synes jeg, vi har fået en stor anerkendelse for vores arbejde, som vi nu vil fortsætte med fornyet energi, siger Henrik Burkal.

MMM Prisen er siden 1981 blevet tildelt ”en person eller virksomhed, der på særlig vis har haft betydning for detail- og/eller engroshandelen i Danmark".
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113