Ny DS-direktør kan angribe e-handel
Skiftet af koncernchef til april kan betyde, at Dansk Supermarked intensiverer fokus på e-handel med dagligvarer.
Per Bank afløser nemlig Erling Jensen, og den 44-årige produktionsingeniør kommer fra en lederstilling i den britiske detailgigant Tesco, hvor han har været med til at udvikle et succesfuldt onlinekoncept.
Eksperter peger på, at Per Bank selv tidligere har udtalt, at nethandel har betydning for Dansk Supermarkeds fremtidige vækst. Hos konkurrenten Coop er man dog ikke nervøs.