23948sdkhjf

Temperaturmåler afslører gammel mad

De norske Rema 1000-butikker har udstyret kødfarsen med en holdbarhedsmåler, der er langt mere præcis end de danske datomærkninger.
Hvert år går tonsvis af mad til spilde alene fordi, datomærkningen på emballagen er overskredet.

Det forsøger det norske selskab Keep It Technologies nu at gøre op med gennem en holdbarhedsmåler, som registrerer fødevarernes temperatur og tid og dermed beregner, hvor mange dage endnu, den fortsat er spiselig.

Holdbarhedsmåleren er allerede indført i en række norske butikker – herunder i Rema 1000-kæden. Alligevel skal vi dog ikke regne med at se holdbarhedsmåleren herhjemme inden for den nærmeste fremtid.

- Vi har ikke den norske holdbarhedsmåler på listen over nye produkter i Rema 1000 i Danmark. Nu tester vores kollegaer i Norge den gode opfindelse, og med vores fokus på madspild og holdbarhed vil vi naturligvis tage en snak om erfaringerne efter nogle måneder. Men det er ikke noget der kommer i vores butikker her og nu, siger Anders René Jensen, Indkøbsdirektør i Rema 1000, til tv2.dk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.146