23948sdkhjf

Rekordhøst giver billigere kaffe

Efter flere år med næsten uafbrudte prisstigninger, sørger en brasiliansk rekordhøst for, at der er billigere kaffe på vej.
Kaffepriserne er endelig på vej ned efter flere års næsten uafbrudte stigninger.

Det skyldes en rekordstor høst i Brasilien, som står for en tredjedel af verdens produktion af kaffe, på 57 mio. sække af 60 kg. bønner.

Det skriver Børsen med henvisning til en analyse fra nederlandske Rabobank.

Høsten repræsenterer en stigning på 18 procent i forhold til sidste år, og siden juli er prisen på Arabica-bønnen da også faldet med 33 procent på verdensmarkedet. Dermed er den på det laveste niveau siden oktober 2010.

Det får de brasilianske landmænd til at sætte skub i salget, da man forventer yderligere prisfald.

- Brasilianske landmænd vil sælge til de nuværende priser, og nu, hvor vi har set vendepunktet i prisen, så bliver de stimuleret yderligere til at sælge. Hvis du har sælgere, som vil af med produktionen, og du har et marked med købere, som kigger efter lavere priser, så vil man se faldende priser, forklarer Keith Flury, der er analytiker ved Rabobank, til Bloomberg.

Må vente lidt endnu
De danske forbrugere må dog vente lidt endnu, før prisfaldet for alvor slår igennem. På grund af transport- og lagertid varer det typisk tre måneder, før detailhandlen kan reagere på prisændringerne.

Men et prisfald på 3-4 kr. pr. kilo er bestemt ikke urealistisk, siger indkøbschef Michael Svendsen fra Dansk Supermarked til Børsen.

Ifølge Danmarks Statistik er prisen på kaffe steget med 26 procent det seneste år. Og ifølge Realkredit Danmark er kaffe den vare, som har givet den 6. største udgiftsstigning i de danske husstande det seneste år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094