23948sdkhjf

DSV-formandens indbringende milliongesjæft

Virksomhedsejer, professor og formand for et af verdens største transportselskaber.

Thomas Plenborg har mange titler, men særligt én af dem har i en længere årrække været en særdeles indbringende forretning.

Når Thomas Plenborg ikke sidder for bordenden i DSV Panalpina eller underviser i regnskab og revision på CBS, er han nemlig medejer og bestyrelsesformand i det succesfulde danske modefirma Rosemunde, der sidste år tjente 27 mio. kr. efter skat.

Det viser et nyt regnskab.

En god investering

Thomas Plenborg købte sig ind i Rosemunde i 2011 sammen med tidligere direktør i tøjkæden Deres, Brian Kristoffersen. Det skulle vise sig at være en god investering.

Siden duoen blev ejere og relancerede tøjbrandet, har Rosemunde samlet tjent over 120 mio. kr. Ejerne har betalt pæne udbytter til sig selv.

Thomas Plenborg ejer en tredjedel af Rosemunde gennem to private holdingselskaber med en samlet egenkapital på 65 mio. kr. Resten af Rosemunde er ejet af adm. direktør Brian Kristoffersen.

Rosemunde har butikker i både Danmark og udlandet, heriblandt Norge, Island, Japan og Kina.

Rosemunde ApS
mio. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 51,0 43,9
Resultat før skat 35,2 28,0
Årets resultat 27,5 21,9
Egenkapital 26,9 22,8
Antal ansatte 29 31
Regnskabsåret blev afsluttet den 31.12.2020

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094