23948sdkhjf

11 veje til en lys fremtid – del 7

Den fysiske detailhandel befinder sig i en brydningstid med øget konkurrence fra bl.a. e-handel. Men der er masser af muligheder, som kan udnyttes. Her er 11 konkrete bud.
Den 11. november sidste år var Service Platform, Modezonen og Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning værter ved en stort anlagt konference, der satte fokus på detailhandlens muligheder.

Blandt oplægsholderne var Anne Marie Davis fra den britiske analysevirksomhed Verdict. Med afsæt i forbrugerindsigt, analyser – og ikke mindst kommende store trends, gav hun et interessant og inspirerende foredrag om, hvad detailbutikkerne skal gøre for at overleve den skærpede konkurrence.

Anne Marie Davis gav i alt 11 bud på veje til succes, som vi gengiver her på RetailNews. Vi er nu nået til 7. bud i rækken.

7. Komplekse livsstile
Livsstil er ikke længere noget, som nemt og bekvemt kan aflæses af forbrugernes køn, alder osv. Klassiske adfærdsmønstre forsvinder, og forbrugerne vil ikke længere påduttes ideer eller klicheer om, hvordan de bør opføre sig. En stor minkpels rimer fx ikke længere nødvendigvis på dyre smykker. Den kan også rime på billige smykker.

Forbrugerne blander med andre ord billigt og dyrt til deres eget individuelle miks, og mærkevareuniformer med fx Chanel fra top til tå er forældede. Det er nu både legalt og fornuftigt at gå en tur i H&M eller lavpriskæden Primark for at finde basistøjet eller det allermest modeprægede, som alligevel bliver forældet om to sekunder, for så at supplere med dyrere ting fra high end-brands af høj kvalitet. Butikkerne skal tage højde for den virkelighed og tilbyde kunderne mulighed for at mikse det dyre og det billige.

Læs også:
11 veje til en lys fremtid - del 1
11 veje til en lys fremtid - del 2
11 veje til en lys fremtid - del 3
11 veje til en lys fremtid del 4
11 veje til en lys fremtid – del 5
11 veje til en lys fremtid – del 6

Kilde: Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094