23948sdkhjf

Overrasket direktør lukker sin webshop

Landets største plantecenterkæde, Plantorama, gik sidste forår i luften med en ny webshop, da Danmark lukkede ned. Det var med til at opretholde en del af omsætningen.

Nu er webshoppen lukket ned. Det skriver Finans.

- Jeg havde slet ikke regnet med, at vi var nødsaget til at lukke webshoppen. Men da vi regnede på det, var det det eneste rigtige at gøre, siger direktør Peter Vang Christensen til Finans.

Plantoramas 11 havecentre er lige nu tvangslukket, og fortsatte man med at sælge gennem sin webshop, ville kæden ifølge Peter Vang Christensen skulle betale meget mere tilbage fra statens hjælpepakker.

Med andre ord: Det kunne ikke betale sig at holde gang i onlinesalget.

Hårdt ramt af coronakrisen

Derfor er de 22 Plantorama-biler, der efter planen skulle sikre direkte levering af alt fra planter og dyrefoder til jord og gødning, parkeret.

Tidligere har Plantorama meldt ud, at omsætningen blev hårdt ramt, da coronakrisen ramte i marts 2020.

Allerede i april blev det tabte dog hentet ind igen - blandt andet ved hjælp af netbutikken og muligheden for at få varer leveret. De koncepter er altså nu sat på standby.

Plantorama har endnu ikke offentliggjort regnskab for 2020. Kæden, der er ejet af Peter Vang Christensen, omsatte i 2019 for 462 mio. kr. og tjente 24 mio. kr. efter skat.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063