23948sdkhjf

Lidl hjælper leverandør med trecifret millionordre

Discountkæden Lidl har butikker i 30 lande, og det netværk drager koncernen fordel af til blandt andet at udveksle storsællerter og kerneprodukter til butikkerne i de andre lande. 

Det system bekommer Dragsbæk vel. Fødevareproducenten har netop fået en ordre på private label-plantedrikke på et trecifret millionbeløb alene i år. Det skriver Finans.

- Når et produkt sælger godt her i landet, får vores kolleger i andre lande også mulighed for at få det ind i deres kampagner og sortiment. Ud over vores fokus på danske varer har vi også i vores butikker varer fra Sydeuropa Italien, Spanien, Frankrig og Grækenland eller bl.a. de tysktalende lande. De er på samme måde som med Dragsbæk-aftalen kommet ind her, siger indkøbsdirektør Rasmus Pape, Lidl Danmark, til mediet.

Dragsbæk er især kendt for margarine, men ejer også virksomheder som Naturli' Foods og Grønvang. Det er sidstnævnte, der nu får mulighed for at sælge sine plantebaserede drikke under Lidls navn til hele kæden gennem Lidl International.

Læs mere om: Lidl
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11