23948sdkhjf

Irma fordobler salg af varer fra små leverandører

Under coronakrisen er de mindste producenter af både drikke- og fødevarer blevet hårdt ramt, da restauranter og cafeer blev lukket.

Men i København har kunderne bakket dem kraftigt op. Således har Irma i to forskellige kampagner fordoblet salget af varer fra sine mindste leverandører.

I foråret indledte kæden kampagnen #Tænksmåt, hvor man bl.a. lavede nogle hjælpepakker med varer fra en række af de små producenter. Dem blev der solgt over 700 af.

I den anden coronabølge åbnede Irma Bar22, hvor man solgte drikkevarer fra producenter, der ikke længere havde salg til caféer og restauranter. Det medførte også en stigning på 100 procent.

En af dem, der har nydt godt af begge kampagner, er Bybi, der producerer honning.

- Kampagnerne Tænkt Småt og Bar22 har været vores hjælpepakker i 2020. Nu glæder vi os til at plante flere blomster og dyrke nye grønne fællesskaber i 2021, siger Kathrine Friis, Bybi

I Irma er konceptchef Trine Meyer stolt over støtten fra Irmas kunder til de små leverandører.

- Det er ildsjæle, som slås for deres idé og deres varer, og det er kvalitetsprodukter, som vi også gerne vil have i vores butikker i fremtiden. Vi har brug for de små i Irma – derfor har det været så dejligt at opleve kundernes opbakning, siger Trine Meyer.

Hun forventer, at varer fra små producenter i fremtiden vil fylde markant mere i Irma.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.265