23948sdkhjf

Hancock offentliggør rekordoverskud

For sjette år i træk er der vækst på bundlinjen hos Hancock-bryggerierne, som fik 3,6 mio. kr. i overskud sidste år.
Hancock Bryggerierne A/S kan for sjette år i træk melde om vækst på bundlinjen med et overskud på 3,6 mio. kr. efter skat.

Det er ikke blot en stigning på næsten 50 procent i forhold til det forgangne år, men også det bedste resultat nogensinde ifølge regnskabschef Jørn Jensen.

Han glæder sig over, at det fine resultat ikke har kostet store beløber i form af markedsføring for bryggeriet.

- Vi har ikke gjort noget for at markedsføre os ekstraordinært det seneste år, men når folk finder ud af, at vi laver kvalitetsøl til en rimelig pris, har de det jo heldigvis med at vende tilbage efter flere, konstaterer Jørn Jensen over for Skive Folkeblad.

Hancock er ellers gået en smule tilbage på hjemmemarkedet i Skive og omegn, men vinder til gengæld indpas i resten af landet og anses især øst for Storebælt for at være en attraktiv specialøl.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078