23948sdkhjf

Nemlig.com forærer overskudsmad til FødevareBanken

Nemlig.com, der til dagligt sælger dagligvarer på nettet, samarbejder med FødevareBanken om at dele overskudsmad ud til socialt udsatte.
Flere og flere går ind i samarbejdet om at undgå et stort fødevarespild i København heriblandt online supermarkedet Nemlig.com.

Nemlig.com står nu for mere end halvdelen af de friske korttidsholdbare fødevarer, som fødevareBanken deler ud.

Den mad fødevareBanken modtager og distribuerer, er mad, der ikke kan nå at blive solgt til forbrugerne indenfor Nemlig.coms datogaranti, og som derfor ellers vil blive smidt direkte i skraldespanden.

- Jeg er stolt af, at Nemlig.com og FødevareBanken samarbejder om at uddele mad til krisecentre, væresteder, mv. Alle de friske varer, der ikke har nået sidste salgsdato men som er indenfor den minimumsholdbarhed, vi garanterer, hentes af FødevareBanken og deles ud til mennesker, der mangler. Vores interne datopolitik betyder, at vi kasserer fødevarer, som stadig har flere dage til udløb af sidste salgsdato. For FødevareBanken er det en stor fordel, da alt ikke nødvendigvis skal nå ud den samme dag men kan komme derhen, hvor der er størst behov” siger marketingchef Jan Møller fra Nemlig.com.

Samarbejdet med FødevareBanken
Datopolitikken hos Nemlig.com adskiller sig fra alle andre leverandører til FødevareBanken.

Mælk skal eksempelvis sælges, inden der er fem dage til udløbsdato, og for kød er det tre dage. Det betyder, at de varer FødevareBanken modtager fra Nemlig.com har flere anvendelsesdage foran sig, og det giver derfor FødevareBanken tid til at kunne distribuere varerne derhen, hvor de gør mest gavn.

FødevareBanken er en 100 % non-profit organisation, der bygger på frivilliges energi og ideer i projektet. FødevareBankens frivillige afhenter fødevarerne og vælger det, de kan bruge og kører det ud til socialt udsatte i hovedstadsområdet. Med de mange samarbejdspartnere og de frivilliges indsats kommer de overskydende varer de mest udsatte til gavn.

Når man samarbejder med FødevareBanken, kan man vælge at støtte et specifikt projekt, eller som Nemlig.com har valgt, kan man bidrage til den daglige indsamling.

FødevareBanken blev startet i september 2009 af Thomas Fremming, der havde oplevet, at tilsvarende systemer og projekter eksisterede i andre lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079