Kædernes mærker vokser
Supermarkedskædernes egne mærker vinder frem under krisen.
- Vores egne mærker er vokset med 5-10 % om året de seneste tre-fem år, og i 2012 ser det ud til at vokse endnu mere. Vi har haft meget høj vækst i januar, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop.
Ifølge eksperter vil tendensen fortsætte, og samtidig satser supermarkeder på private label for at stå stærkere i konkurrencen. I forhold til dagligvaremarkedet i Storbritannien og Tyskland er andelen af private labels dog stadig lav.